Vi vil gerne have et detaljeret overblik over CO2-udledningen for hver enkelt transport. Disse rapporter giver os et godt grundlag for at vælge ruter," siger Daniel Bracht, der er global transport- og logistikansvarlig hos Dräxlmaier. "Jeg kunne sagtens forestille mig, at dette bliver et krav i den nærmeste fremtid, og hos Dräxlmaier ønsker vi at være på forkant med denne udvikling.
Alternative transportformer
Rapporterne viser ikke kun den samlede CO2-udledning fra transporterne, de giver også nøgletal, der fortæller præcist hvor mange varer, DSV transporterer pr. udledt CO2-enhed.Hvis der kan gøres mere for miljøet uden at sætte kvaliteten over styr, mødes DSV med Dräxlmaier for at udvikle mere miljøvenlige løsninger. F.eks. ved at bruge tog i stedet for lastbiler eller en kombination af sø- og luftfragt. Det tager lidt længere tid, men er både billigere og mere skånsomt for miljøet.
Ved at kortlægge og sammenligne CO2-udledningen over en periode får vi et godt grundlag for at lave evt. justeringer, såsom at øge godsvolumen pr. palle, konsolidere flere sendinger på færre biler, osv. Og det øger effektiviteten. Det fører ofte til nye initiativer, som DSV kan implementere for at øge effektiviteten og mindske belastningen af miljøet.
Martin Andreasen, Executive Vice President, Group Sustainability & Compliance
Altid behov for service i topklasse
Transport af containere fra havnen i Bangkok til en fabrik midt inde i landet er bare et eksempel på en transportaktivitet, som DSV har ændret sammen med Dräxlmaier. Containerne blev tidligere fragtet på almindelige lastbiler, men siden september 2013 har DSV kunnet transportere dem alle på gasdrevne CNG-lastbiler og har dermed reduceret CO2-udledningen betydeligt.
Dräxlmaier bruger også DSV til at arrangere nye luftfragtsruter i Asien. Det nuværende samarbejde omfatter både luftfragt mellem Tyskland, USA, Thailand, Malaysia og Kina samt lastbiltransport i Thailand. DSV leverer også logistikydelser fra flere europæiske lande til fabrikker i Tyskland.
Fast samarbejde med DSV
Er du på udkig efter en fast transportleverandør? Indled en dialog med os allerede i dag.
Start dialog om et fast samarbejde
Om Dräxlmaier
Med 50.000 medarbejdere på globalt plan er Dräxlmaier en af Tysklands største familieejede virksomheder og en af verdens førende leverandører til bilindustrien. Dräxlmaier-koncernen har i over fem årtier fokuseret på udvikling og produktion af eksklusivt interiør og elektriske og elektroniske komponenter til luksusbiler.
Har du nogen spørgsmål?
Vores eksperter står klar til at hjælpe dig. Kontakt os, så finder vi den løsning, du har brug for.