DSV gør sit yderste for at beskytte dine personoplysninger og sikre, at der er truffet organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
DSV gør sit yderste for at beskytte dine personoplysninger og sikre, at der er organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger på plads.
DSV's generelle databeskyttelsespolitik
DSV gør sit yderste for at beskytte dine personoplysninger og sikre, at der er organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger på plads til beskyttelse af dine personoplysninger, uanset om du køber DSV's transport- og/eller logistikydelser ("Ydelser"), modtager nyhedsbreve eller blot besøger DSV's hjemmesider.
Ved brug af DSV's hjemmesider eller køb af Ydelser, samtykker du til DSV's behandling af dine personoplysninger som beskrevet i denne DSV's generelle databeskyttelsespolitik (”Politik”) og i den juridiske meddelelse om brug af DSV's hjemmesider.
DSV er udbyder af transport- og logistikydelser. Det selskab i DSV-koncernen, du er i kontakt med, er dataansvarlig i forhold til de personoplysninger som DSV modtager og behandler i forbindelse med levering af Ydelser til dig, eller når du besøger DSV's hjemmesider.
DSV opdaterer denne Politik løbende.
Personoplysninger, formål med behandlingen og retlige grundlag
Ydelser
DSV modtager og indsamler dine personoplysninger direkte fra dig eller fra andre dataansvarlige med det formål at levere og hjælpe med levering af Ydelser og håndtere relaterede henvendelser. DSV kan modtage personoplysninger om dig fra andre dataansvarlige, så DSV kan levere Ydelser eller bistå ved forespørgsler til eller fra dig som slutmodtager af den pågældende Ydelse. Du kan til enhver tid anmode DSV om at oplyse disse dataansvarliges identitet.
Dine personoplysninger er behandlet for at opfylde din aftale med DSV eller DSV's kunde eller for at hjælpe med en henvendelse fra dig (fx udfyldelse af en kontaktformular, registrering, udfyldelse af et spørgeskema eller lign.)
DSV behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen og vores retlige grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er enten en kontrakt, dit samtykke, en retlig forpligtelse eller DSV's legitime interesse, f.eks. i tilfælde af håndtering af retskrav, i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, b, c og f.
Hjemmesider
Når du gør brug af DSV's hjemmesider, vil DSV indsamle og registrere data fra din computer som er nødvendig for funktionaliteten af DSV's hjemmesider i overensstemmelse med DSV's cookiepolitik, som du finder nederst på DSV's hjemmeside under overskriften ”Cookies”. Sådanne data kan omfatte personoplysninger, f.eks. IP-adresser, tidshistorik og anden hjemmeside- og browserdata, men vil afhænge af hvilke cookies du har tilladt brugen af. Yderligere, vil DSV behandle dit navn og kontaktinformation, hvis du bruger en kontaktformular på en eller flere af DSV's hjemmesider.
DSV behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen og vores retlige grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er enten dit samtykke eller DSV's legitime interesse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og f.
Nyhedsbreve og andet marketingmateriale fra DSV
DSV behandler dit navn, e-mail og anden kontaktinformation for at sende nyhedsbreve, invitationer og information om events og andre relevante information om DSV's Ydelser og koncernen.
DSV behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen og vores retlige grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er dit samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.
Uanset dit formål anbefaler DSV , at du ikke videregiver følsomme personoplysninger såsom race, etnisk oprindelse, religion, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, seksuel orientering, helbredsoplysninger, genetiske eller biometriske data m.v.
Derudover vil DSV anonymisere og sammenlægge data, inklusive personoplysninger, indsamlet via DSV's hjemmesider eller via bookingsystemer og lignende for statistiske formål og for at udvide og forbedre DSV's Ydelser.
Videregivelse af personoplysninger til tredjemænd
DSV vil videregive dine personoplysninger til andre selskaber i DSV-koncernen, kontraherede leverandører eller rådgivere (”Tredjemænd”), hvis det er nødvendigt for at opfylde DSV's forpligtelser overfor dig. Kontraherede leverandører kan for eksempel være vognmænd, rederier, luftfartsselskaber, offentlige myndigheder eller IT-leverandører, der leverer IT-systemer relateret til Ydelserne (fx track & trace og bookingsystemer).
Derudover kan DSV videregive personoplysninger i forbindelse med brugen af DSV's hjemmesider, din deltagelse i events og ved modtagelse af øvrigt marketingsmateriale fra DSV til hosting-selskaber, udbyder af marketingsydelser og andre udbyder af ydelser nødvendige for at opfylde ovennævnte formål.
I særlige tilfælde og i henhold til lovgivningen kan det blive nødvendigt at videregive dine personoplysninger for at opfylde DSV's retlige forpligtelser, for at beskytte DSV eller andres rettigheder, ejendom og sikkerhed, samt i tilfælde af salg eller likvidation af DSV's forretning eller aktiver.
Du kan til enhver tid anmode DSV om at oplyse disse tredjemænds identitet.
Tredjemændene som dine personoplysninger videregives til, kan være lokaliseret udenfor dit bopælsland, men DSV vil altid sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau og sikre et lovligt grundlag for videregivelse og overførsel af dine personoplysninger, for eksempel ved brug af EU's Standard Contractual Clauses (SCC).
Perioden for behandling af dine personoplysninger
Dine personoplysninger vil blive behandlet så længe det er nødvendigt af hensyn til de ovenfor nævnte formål og i overensstemmelse med lovgivningen. Dine personoplysninger vil blive slettet når det ikke længere er nødvendigt at behandle dine personoplysninger af hensyn til formålet, medmindre gældende lovgivning pålægger DSV at gemme dine personoplysninger for en længere periode. Hvor længe formålet eksisterer varierer alt efter det retlige grundlag og omstændighederne omkring det (fx bestemmelserne i en kontrakt, gyldighedsperiode for samtykke, hvilke legale interesser der gør sig gældende m.v.), landet som Ydelserne skal leveres i (fx nationale bogføringsregler og forældelsesregler) og hvilke Ydelser DSV skal levere til dig.
Personoplysninger behandlet som led i din brug af DSV's hjemmesider vil senest blive slettet efter 30 dage, bortset fra cookies, som vil blive slettet i overensstemmelse med DSV's cookiepolitik.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, vil dine personoplysninger senest blive slettet når du tilbagekalder dit samtykke, medmindre gældende lovgivning pålægger DSV at gemme dine personoplysninger for en længere periode.
Dine rettigheder
Du har efter lovgivningen følgende rettigheder:
- Du har ret til at bede om indsigt i behandlingen af dine personoplysninger
- Du har ret til at få ukorrekte personoplysninger berigtiget
- Du har i visse tilfælde ret til at få ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort
- Du har under visse betingelser ret til at få dine personoplysninger slettet
- Du har under visse betingelser ret til at opnå begrænsning af vores behandling af dine personoplysninger
- Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
- Du har under visse betingelser ret til at få de personoplysninger, som du selv har afgivet, overført til dig selv eller en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
Hvis DSV's behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte DSV via kontaktoplysningerne nedenfor.
Kontaktoplysninger
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, har du spørgsmål til denne Politik eller behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte vores lokale personoplysningsansvarlige via den relevante e-mail nedenfor, og alternativt kan du kontakt os her:
DSV A/S
Att. Group Compliance
Hovedgaden 630
P.O. Box 210
DK-2640 Hedehusene
Danmark
CVR-nummer: 58 23 35 28
Telefon: +45 43 20 30 40
E-mail: privacy@dsv.com
Lokal personoplysningsansvarlig:
Austria austria.privacy@dsv.com
Belgium belgium.privacy@dsv.com
Bulgaria bulgaria.privacy@dsv.com
Croatia croatia.privacy@dsv.com
Czech Republic Czech.republic.privacy@dsv.com
Denmark denmark.privacy@dsv.com
Estonia estonia.privacy@dsv.com
Finland finland.privacy@dsv.com
France france.privacy@dsv.com
Germany germany.privacy@dsv.com
Greece greece.privacy@dsv.com
Hungary hungary.privacy@dvs.com
Ireland ireland.privacy@dsv.com
Italy italy.privacy@dsv.com
Latvia latvia.privacy@dsv.com
Lithuania lithuania.privacy@dsv.com
Netherlands netherlands.privacy@dsv.com
Norway norway.privacy@dsv.com
Poland poland.privacy@dsv.com
Portugal portugal.privacy@dsv.com
Romania romania.privacy@dsv.com
Slovakia slovakia.privacy@dsv.com
Slovenia slovenia.privacy@dsv.com
Spain spain.privacy@dsv.com
Sweden sweden.privacy@dsv.com
Turkey turkey.privacy@dsv.com
UK uk.privacy@dsv.com
North Macedonia macedonia.privacy@dsv.com
Serbia serbia.privacy@dsv.com
Australia australia.privacy@dsv.com
Brazil brazil.privacy@dsv.com
China china.privacy@dsv.com
Hong Kong hongkong.privacy@dsv.com
Israel israel.privacy@dsv.com
South Africa southafrica.privacy@dsv.com
USA usa.privacy@dsv.com
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over DSV's behandling af dine personoplysninger, kan du bruge DSV's whistleblowerprogram eller kontakte DSV på privacy@dsv.com.
Du er også berettiget til at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark.