Der er sket meget siden 2008, hvor de to barndomsvenner og stiftere af GrejFreak, Casper og Kristian, pakkede ordrer i familiens garage. Dengang sendte de Caspers lillebror Andreas afsted til posthuset på cykel med 2-3 pakker ad gangen.
Gazelle- og e-handelsvirksomheden GrejFreak specialiserer sig i onlinesalg af udstyr til outdoor, jagt og militær. Siden opstarten i 2008 er virksomheden vokset med raketfart, og det kræver hjælp til logistikken.
Andreas, der startede med at træde i pedalerne til posthuset, er i dag logistikansvarlig. Han fortæller om rejsen:
”I GrejFreak har vores fokus i mange år været på at bygge forretningen og hjemmesiden op i forhold til varesortiment og omsætning. Selve håndteringen af vores pakker og logistikken af ind- og udgående varer var ikke rigtig et prioriteret område. Det er det til gengæld blevet nu, hvor vi er teamet op med DSV og får hjælp til optimering af hele vores setup.”
DSV står for at importere varer til GrejFreaks lager og levering af pakker til e-handelsvirksomhedens erhvervs- og privatkunder. Derudover bidrager DSV med at optimere GrejFreak’s udgående webshopordrer med DSV’s effektive API-løsning.
DSV er vores forlængede arm
I GrejFreak er transport og logistik blevet en væsentlig parameter til at yde en endnu bedre kundeservice. For stifterne Kristian og Casper handler det om at være autentiske hele vejen. Kristian forklarer:
”Som e-handelsvirksomhed ønsker vi ikke at gemme os bag en hjemmeside. Vi vil rigtig gerne stå frem og dyrke den enkelte kunderelation. Her er DSV som partner på mange måder utrolig vigtig for vores kundeservice. For i det øjeblik ordren bliver godkendt i indkøbskurven, står DSV for den fysiske levering og bliver målt på leveringssikkerhed og hastighed.”
En enig Casper tilføjer:
”Ja, og så har samfundets behov ændret sig enormt, siden vi startede op som e-handelsvirksomhed for 12 år siden. Dengang betød prisen på fragt og leveringshastighed alt. Disse parametre er stadig utroligt vigtige i dag, men den teknologiske udvikling har været med til at skabe et stærkt oplysningsbehov i samfundet, som man ikke må underkende i kunderejsen. Her er DSV vores forlængede arm, idet informationsbehovet stiller krav til effektive løsninger, der skaber transparens i vores vareflow og giver kunder muligheden for at følge deres varer med track & trace.”
I år forventer GrejFreak.dk at få mere end 60.000 ordrer. Håndteringen af de mange udgående webshopordrer foregår let, enkelt og effektivt med DSV API XPress, der sikrer en hurtig dataudveksling i realtid.
Win-win for alle parter
I DSV er der et stærkt fokus på at forstå dynamikken inden for e-handel, så transport- og logistikløsningerne kan skræddersys efter de konstant skiftende behov. Marcus Frey Olesen, der er Senior Team Lead i DSV XPress, forklarer:
”I DSV vil vi gerne være tæt på udviklingen og forstå vores kunders behov og udfordringer i forhold til at drive en webshop. Med GrejFreak har vi et stærkt partnerskab, hvor vi konstruktivt deler vores viden og erfaringer inden for vores respektive ekspertområder. De her unge og driftige herrer har været i ’gamet’ for e-handel i rigtig mange år og ved, hvad de taler om. De er fremadskuende i deres måde at tænke på, hvilket er med til at rykke os og skabe nye transport- og logistikløsninger specifikt målrettet til e-handel.”
Optimer logistikken bag din webshop
Har du en webshop og ønsker at optimere logistikken? Fortæl os om dit transportbehov og dine primære markeder og lad os starte en dialog.
Start dialog om en transportaftale
Om GrejFreak.dk
GrejFreak ApS er stiftet af Kristian Rasmussen og Casper Pedersen den 1. juli 2008 ud fra ønsket om at tilbyde deres kunder kvalitetsudstyr til militær, outdoor og jagt ved at have markedets bedste produkter og kundeservice. GrejFreak har i dag omkring 70 ansatte, +400 brands i webshoppen og 900 m2 lager og showroom i Viby J lidt uden for Aarhus.