Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

Når det går rigtig stærkt hos flødeproducenten Spangsberg Chokolade, er det vigtigt, at virksomheden kan regne med transporten. Dagene op til påske er virksomhedens travleste tid på året, fordi alle butikker gerne vil have friske flødeboller.
Det eksploderer fuldstændigt i de sidste 14 dage op til påske. Vi skal levere til hele Danmark, til alle butikker

Maria Laursen, logistikansvarlig hos Spangsberg

For Spangsberg er det vigtigt med friske flødeboller, så deres kunder i detailhandlen kan tilbyde danskerne den bedste smagsoplevelse. Og her stiller flødebollernes korte holdbarhedsdato på 30 dage og deres porøse og skrøbelige natur virkelig krav til en smidig forsyningskæde fra produktionsbånd og ud til landets butikker.

”Op til påske kommer der nye ordrer ind hver dag, og vores produktion kører på højtryk fra tidlig morgen til sidst på dagen. Skulle det ske, at vores produktionen går i stå, løser DSV altid opgaven med et smil og udskyder afhentningen til de sene aftentimer. Og næste morgen er vores varer i Nordjylland som planlagt,” siger en tilfreds Maria Laursen og sætter flere ord på det gode samarbejde:

”Fordi vores flødeboller er så skrøbelige, kører DSV direkte ud til vores kunder, og på den måde undgår vi de farlige stop og skift på terminaler undervejs. I Spangsberg går vi meget op i at yde en god service til vores kunder. Derfor betyder DSV’s service og fleksibilitet så meget for os, da de er vores forlængede arm ud til vores kunder.”

Spangsberg Chokolade forventer at levere over fem millioner flødeboller i dagene op til påske. Tine Krantz, der er speditør i DSV’s part & full load, fortæller om transportopgaven: 

”Påsken er altid en travl tid, fordi vi flytter enormt store volumener på få uger for vores kunder. Hos Spangsberg er volumen særligt koncentreret på meget få dage, og derfor hjælper vi dem på flere måder med at klare presset. Udover fleksibilitet i vores afhentninger placerer vi tomme trailere ude hos dem i weekenden op til påske. På den måde opnås der ekstra lastetid, og Spangsberg får et ekstra lager og den fornødne plads i forhold til deres produktion.”

I de sidste tre hverdage op til skærtorsdag spidser leverancerne yderligere til og flere hundrede paller med flødeboller og andet lækkert og sødt fra Spangsberg Chokolade sendes ud til danskerne.

Læs mere om Spangsberg Chokolade

Sæt skub i din forsyningskæde

Har du og din virksomhed jævnligt varer, der skal transporteres? Indled en dialog med os allerede i dag.

Start dialog ud fra dit transportbehov

 

 

Har du nogen spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.

Kontakt DSV's luftfragt