Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

Få et tilbud

VELUX kræver gennemsigtighed – såvel i deres produkter som i deres virksomhed, og det passer os fint. 

Det kræver mere end et hul i taget at skabe lys i et rum

Bag skabelsen af et VELUX-vindue ligger en kompleks logistikproces. Der kræves perfekt synkronisering i leveringen af råmaterialer, komponenter og de færdige vinduer fra leverandører verden over og mellem mere end 20 fabrikker, alene i Europa. Kunderne kan vælge mellem over 15.000 forskellige produktkombinationer, der ofte bliver produceret flere forskellige steder, inden de samles til det færdige produkt på en fabrik tæt på kunden. Og alle vinduer bliver leveret få dage efter, de er bestilt.

Den eneste måde at gøre dette så præcist som muligt og samtidig sikre et lavt omkostningsniveau er ved at måle og rapportere på hvert eneste led i kæden. DSV sørger derfor for, at VELUX hele tiden er fuldt opdateret ved hjælp af en skræddersyet IT-løsning med live-rapportering af nøgletal og udførlig rapportering, analyser og gensidig feedback.

Vi har specialiserede fabrikker i mange forskellige lande, og det er vigtigt, at alt passer sammen og leveres til tiden. Dette er kun muligt, hvis vi kan tracke og måle hver eneste led i kæden helt nøjagtigt. DSV fokuserer på at levere både den kvalitet og den gennemsigtighed, vi forventer

Peter Kragh Knudsen, logistikdirektør, VELUX Gruppen

Det er derfor, DSV har fået ansvaret for leverancerne af råmaterialer fra så forskellige steder som Sverige, Canada og Kina. Og derfra transporterer vi komponenter til og fra VELUX' fabrikker overalt i Europa, styrer lagre, leverer vinduer til kunder og endda håndterer andre transportleverandører for at agere som single point of contact for VELUX.

Konstant forskning og udvikling

En imponerende produktlinje er ikke en statisk ting. VELUX forsker hele tiden i lysets rolle i forhold til, hvordan vi lever, hvilket hænger uløseligt sammen med bæredygtighed, arkitektur, byggeteknikker og indeklima. Virksomhedens kultur bygger på lysten til at opdage, dele og anvende ny viden for at skabe endnu bedre produkter og produktionsprocesser.

DSV har en entreprenørånd, fleksibilitet og vilje til åbent at rapportere og diskutere evt. problemstillinger, som passer godt til vores forretningsmodel, og vi samarbejder derfor med DSV på stadigt flere områder

Peter Kragh Knudsen, logistikdirektør, VELUX Gruppen

Hos DSV er vi glade for at få muligheden for at vokse sammen med VELUX og dele viden og læring i denne proces. 

Fast samarbejde med DSV

Er din virksomhed på udkig efter en fast transportleverandør? Indled en dialog med os allerede i dag.

Start dialog om et fast samarbejde

Har du nogen spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig. Kontakt os, så finder vi den løsning, du har brug for.

Kontakt os i DSV Solutions