Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

En totalløsning for bortskaffelse og genanvendelse af vindmøllevinger

Vi tilbyder assistance med bortskaffelse af dine vindmøllevinger. Med vores omfattende erfaring og ekspertise i logistik inden for vindmølleindustrien har vi udvidet vores serviceportefølje til også at omfatte bortskaffelse af vindmøllevinger. Disse komponenter, ligesom alt andet, ældes eller bliver beskadigede og skal på et tidspunkt udskiftes, hvilket kan være en udfordring.

Vi hjælper dig fra start til slut

Transporten af de omfangsrige vinger er både kostbar og logistisk udfordrende, og ofte kræves det, at vingerne opdeles i mindre segmenter for at facilitere flytningen. Denne proces er kompliceret, særligt fordi vindmøller typisk er placeret i store, naturskønne områder, hvor der er strenge krav for at minimere miljøpåvirkningen.

Efter opdelingen skal vingerne transporteres korrekt i forhold til genanvendelse eller skrotning, hvilket er indviklet på grund af de specifikke retningslinjer for materialet, vingerne er fremstillet af.

DSV har udviklet en helhedsorienteret service, der adresserer disse udfordringer. Vi tilbyder en end-to-end løsning, hvor vi tager os af nedtagning, opdeling og distribution af dine vindmøllevinger, så processen sker med reduceret miljøpåvirkning, til de rette aftagere og er omkostningseffektiv for dig.

Projektstyring

Når vi påtager os et nyt projekt, gennemgår vi det omhyggeligt fra start til slut. Vi inddrager vores mest kvalificerede eksperter, der vurderer, hvordan de mest effektivt kan håndtere jeres opgave. Et centralt spørgsmål er transporten af jeres vindmøllevinger: Er det muligt at transportere dem i ét stykke, eller skal de deles op? Og hvis de skal opdeles, hvordan sikrer vi så, at det sker på den mest miljøvenlige og skånsomme måde over for omgivelserne? Ydermere overvejer vi, hvor de skal transporteres hen. For at adressere disse spørgsmål har vi udviklet vores egen metode til opskæring af vingerne og etableret et omfattende netværk af modtagere i Nordeuropa.

Dette sikrer, at vi kan følge processen hele vejen – vi står for hele processen med vores eget udstyr, vores special-uddannede medarbejdere og vores egen-udviklede metoder, hvilket giver os fuld kontrol over hvert trin.

Opskæring af vindmøllevingerne

I betragtning af at vindmøller ofte er placeret i følsomme naturområder, prioriterer vi at gøre vores opdelingsproces skånsom for miljøet. Udfordringer som støvproduktion fra glasfiber og andre kompositmaterialer under opskæring udgør potentielle miljørisici. For at imødegå dette har vi udviklet en avanceret metode, der indebærer anvendelsen af vand til at reducere støvspredningen under opskæring. Dette suppleres med effektiv støvsugning for at fange støvet sikkert i en beholder, hvilket sikrer bedre kontrol med støvpartikler.

Hele processen foregår inden for beskyttede omgivelser for at undgå enhver form for miljøbelastning. Denne metode er et resultat af DSV's mangeårige erfaring og vores teams ekspertise. Den er unikt designet af os til at opnå de bedste resultater med en reduceret miljøpåvirkning, samtidig med at vi kan dokumentere hele processen fra start til slut.

Bredt netværk i Nordeuropa

Gennem årene har vi udviklet en omfattende erfaring og opbygget et bredt netværk i Nordeuropa, hvilket giver os unikke forbindelser til en række aftagere. Dette sikrer, at dine vindmøllevinger håndteres på den mest optimale måde.

Transport af materialer såsom vindmøllevinger over landegrænser er underlagt komplicerede retningslinjer. Derfor har vi gennem tæt samarbejde og strategisk netværksopbygning over hele Nordeuropa skabt solide relationer, der gør os i stand til at finde de rette aftagere i de mærkerede lande på kortet.

Lande vi har netværk i

Vi faciliterer direkte kontakt mellem dig og de mest passende aftagere, så dine vinger kan genanvendes eller bortskaffes korrekt og på en dokumenteret måde. Desuden står vi for transporten af vingerne direkte til de valgte aftagere, hvilket sikrer en problemfri proces fra start til slut.

EU kort

Vores tilgang garanterer, at vi kan assistere dig med at bortskaffe dine vindmøllevinger på en måde, der både er tryg, enkel, og effektiv.

Skriv til os direkte allerede i dag for at drage fordel af vores ekspertise.

Skriv til os her 

Er du interesseret i at læse om?

  • Lastbil med vindmølle vinge

    Transport af vedvarende energi

    Vi har igennem mange år, specialiseret os i sikker og effektiv transport og logistik til vedvarende energi, såsom solceller og vindmøller

  • Energi - sol paneller

    Green Logistics

    Som et af verdens største transport- og logistikvirksomheder har DSV et stort medansvar for den grønne omstilling. Se hvordan vi kan hjælpe dig.

  • DSV Projekttransport

    DSV Projects tilbyder pålidelige og omkostningseffektive løsninger, der lever op til de høje standarder for sikkerhed, service og kvalitet som specialtransporter kræver.

  • DSV lager

    Vores løsninger

    Hos DSV har vi muligheden for at skræddersy logistikløsninger der bedst muligt passer din virksomheds behov og ønsker. 

Har du spørgsmål?

Vores eksperter sidder klar til at hjælpe!

Kontakt os
Få et tilbud